Vegan Wellington steg

Vegan Wellington steg

Thomas Alcayaga
ANTAL PORTIONER :10
TILBEREDNINGSTID :60 min

INGREDIENSER

  • 300 g kikærter fra Bonduelle Food Service
  • 350 g grillet mix fra Bonduelle Food Service
  • 100 g grøntsagsbouillon eller aquafaba (væden fra kikærter)
  • 125 g ristede hasselnødder
  • 200 g løg
  • 150 g svampe (evt. champignoner)
  • 2 fed hvidløg
  • 3 kviste rosmarin
  • 3 kviste timian
  • 5 allehånde
  • 3 nelliker
  • 4 spsk. soya
  • 3 spsk. Husk fiber
  • 3 spsk. mel
  • 3 plader (vegansk) butterdej (den ene er kun til dekoration, så kan reelt undlades)
  • Pensling:
  • 30 g Maizena
  • 1dl vand

FREMGANGSMÅDE

1. trin
  • Kør kikærter, grøntsagsbouillon/aquafaba og hasselnødder let på en foodprocessor. Der skal være en smule konsistens tilbage.
2. trin
  • Hak svampe, løg og hvidløg meget fint. Steg det gyldent i olie på en pande. Tilsæt finthakket rosmarin og timian, stødt allehånde, nelliker og soya. Steg godt igennem.
3. trin
  • Hak det grillede mix løst.
4. trin
  • Vend nu kikærteblandingen med svampe/løgblandingen og det hakkede, grillede mix. Rør blandingen med Husk og mel. Smag til med salt og peber. Lad det trække i 30 minutter.
5. trin
  • Rul to butterdejsplader ud. Fordel massen herpå. Rul dejen stramt og sørg for at lukke godt til. Sørg for, at lukningen er forneden.
6. trin
  • Rul den resterende butterdej med en gitterrulle. Del i to og læg ovenpå rullerne.
7. trin
  • Rør vand og maizena sammen og giv det et hurtigt opkog, til det begynder at tykne. Pensl rullerne med dette lige før bagning.
8. trin
  • Bag 35 minutter ved 200 grader. Lad stegen trække 10 minutter før den skæres ud.